Årets Pressefotograf (kollektion)
Erik Refner / freelance
Videnskaben har nu udviklet "Water Walkeren", der kan hjælpe de 60% af vores byhunde, som dyrlæger mener, er overvægtige. Her er det hunden Freja i et let løb, mens administrerende dyrlæge Wilfred Goecke og veterinærsygeplejerske Malene Brendor ser på. Water Walkeren kan komme op på en fart af 20 km/t
Årets Pressefotograf (kollektion)
Erik Refner / freelance
Hemsby Rock'n Roll Festival, England - Rockabillies lever et liv, som i 50'erne med rock'n roll musik, pomade i håret, gamle amerikanerbiler og tøj, som dengang. Mor og datter i højt humør lige inden de skal til koncert med "Wild Fred Willy and the Ramblers"
Årets Danske Hverdagsbillede (hædrende omtale) (serie)
Torben Stroyer / Morgenavisen Jyllands-Posten
Når englene våger - Døden er en vigtig del af livet, sagde den 42-årige Benedikte Brogaard i håbet om at få flere hospice-pladser i Danmark.
Med støtte fra sin mand, Peer , og børnene Emil, 9 år, og Lea, 14 år, tilbragte hun seks måneder på Sankt Lukas Stiftelsen i Hellerup, inden hun i august døde af kræft.
Årets Featurebillede (hædrende omtale) (serie)
Jacob Carlsen / freelance
Polofestival, Shandur Pass, Pakistan - Opvarmning på højsleten, der ligger i 3.900 meters højde
Festivalen har været afholdt hvert år siden starten af århundredeskiftet. Der er ni timer i jeep til en større by og stort set øde resten af året.
Årets Featurebillede (hædrende omtale) (serie)
Jacob Carlsen / freelance
Polofestival, Shandur Pass, Pakistan - Der er ikke nogen nedskrevne regler, så alle tricks gælder for at vinde.
Årets Featurebillede (hædrende omtale) (serie)
Jacob Carlsen / freelance
Polofestival, Shandur Pass, Pakistan - En hest er død af hjerteslag under kampen. Det sker ofte fordi de dels ikke er akklimatiseret til den tynde luft, og dels bliver redet til det yderste af deres formåen i kampen om sejren. Her bærer publikum den ud af banen.
Årets Pressefoto 2003
Udstillingen åbnede i Brandts Klædefabrik i Odense.
177 medlemmer af Pressefotografforbundet deltog i konkurrencen og indsendte tilsammen 2.255, 12 videoer og 6 links til hjemmesider
Dommere:
Per Mikael Jensen, redaktør, Metro, London
Veronica Melå, fotojournalist, Norge
Volker Lensch, billedchef, Stern, Hamborg